telelfon​   55 81 17 81

Insektnet til vinduer – hold insekterne ude og få frisk luft ind​

twitter-logolinked g+29

Kender du det, at der er en myg der summer, lige når du skal til at falde i søvn? Vil du undgå, at der flyver insekter ind, hver gang du åbner dine vinduer? Vil du gerne kunne lade vinduerne stå åbne i soveværelset eller børneværelset, uden at det vælter ind med insekter og kryb? Insektnet til vinduer er svaret.​

Med insektnet til vinduer er det slut med at bekymre sig om ubudne gæster som edderkopper og flyvende insekter. Med et insektnet kan du holde fluer, myg, hvepse og andre insekter ude af hjemmet eller sommerhuset.

Insektnet er den perfekte løsning til gårdbutikker, stalde og dyreproduktioner på landet, hvor der er mange fluer. Også i byerne, hvor bagere, ismejerier og caféer kan være generet af hvepse, kan insektnet til vinduer være med til at holde de uønskede insekter ude. I det hele taget skal alle butikker og virksomheder, der har med fødevarer at gøre, være ekstra påpasselig over for insekter, der kan ødelægge og forurene fødevarerne – og her er insektnet en god foranstaltning.

Insektnet til vinduer bidrager også til et godt indeklima, da det giver mulighed for frisk luft, og samtidig hindrer træk i lokalet.​

Insektnet kan tilpasses til stort set alle vinduer​

Vores insektnet kan tilpasses til stort set alle former for vinduer. Det har ingen betydning, om vinduerne er lavet af træ, plastik eller aluminium. Insektnet kan monteres på både almindelige vinduer, tagvinduer, ovenlysvinduer, skråvinduer, runde vinduer, dreje- og kipvinduer m.v. Insektnet kan monteres både indvendigt og udvendigt. De placeres sådan, at de ikke generer og vinduet stadigvæk kan åbnes.

Insektnet fås i forskellige kvaliteter og materialer. Du kan få insektnet i polyester og du kan få insektnet i glasfiber. Du kan få prisbillige forsatsrammer og du kan få eksklusive rullenet. Der findes mange varianter, og valget afhænger af hvad du synes bedst om, hvad der bedst matcher din bolig, og hvad din pengepung giver dig lov til. Vi er leveringsdygtige i dem alle og kan skræddersy insektnettet efter dine ønsker.

Lad os hjælpe dig med at vælge det rette insektnet til dine vinduer

​Kontakt Tidens Design ApS når du skal have insektnet til dine vinduer. Vi hjælper dig med at vælge den løsning, der passer bedst til din bolig og dine behov. Vi kommer gerne ud og kigger på dine vinduer, lave opmålinger og giver et prisoverslag – helt uforpligtende.

Ofte stillede spørgsmål om insektnet til vinduer:

Hvordan rengør jeg insektnettet?

Vask nettet med sulfovand med en klud, eller en blød børste, og tør efter med en tør klud.

Hvor mange år holder et insektnet?

Nettene er meget stærke over for solens varmepåvirkning og uv-stråler. Forvent en levetid på 10-15 år i privatboligen.

Bliver et insektnet slidt af regn og blæst?

I de fleste tilfælde monteres insektnet indvendigt og er derfor ikke specielt udsat for regn og blæst. Er det monteret udvendig vil det selvfølgelig være mere udsat, men alle komponenter og net er produceret af aluminium, glasfiber og polyesternet.

Kan jeg selv skifte insektnettet, hvis det går i stykker?

Ja, hvis man er lidt handy kan man selv skifte til et nyt net. Tag det gamle net ud af rullekassetten og besøg vores butik for måltagning til nyt net.

Kan jeg få insektnet, der forhindre pollen i at komme ind?

Ja, det kan man. Et af forårets luner er pollen. Vores sterile tilværelse skaber et stigende antal allergiske reaktioner. For at komme allergikere til undsætning, har man udviklet insektnet med pollenfilter. Allerede nu kan du forebygge begivenhedernes gang og kontakte Tidens Design ApS for råd og vejledning om insektnet og pollennet.

Ring i dag på 55 81 17 81 og få en snak med os om insektnet til vinduer.​

Gardinbutikken​

Tidens Design ApS

Sparresmindevej 11, 4780 Stege​

Åbningstider​

Man - fredag kl.​

Lørdag kl.

​12 - 17.00

09 - 12.00

© Tidens Design ApS | ALL Rights Reserved

​​